Urban Heat Island
Varmeøeffekten - hvad er det?
Urban Heat Island - øget varme i byen
En varmeø skabes, når belægninger, asfalt, mursten og lignende erstatter den oprindelige vegetation, der er i det naturlige landskab. Disse strukturer kan være fra 27°C og helt op til 50°C varmere end den omgivende luft.
I landdistrikter vil tilstedeværelsen af træer og anden vegetation normalt betyde, at temperaturforskellen er ubetydelig.
Byens evne til at lagre og generere varme på denne måde blev første gang bemærket af en engelsk meteorolog, Luke Howard, i begyndelsen af 1800-tallet. Siden er både byerne og strukturerne i dem vokset, men også vores teknologiske udvikling skaber mere varme, for eksempel i form af flere biler og air-conditions.
Nutidig satellitteknologi giver et ret præcist billede af fænomenet. Resultatet er ikke overraskende, at vi har fået skabt varmeøer i vores naturlige landskab, som er varmere end den omgivende natur. Typisk er en varmeø mellem 2 og 6°C varmere, men i nogle tilfælde kan varmeøen være helt op til 12 °C varmere.
En stigning i temperatur leder til en øget efterspørgsel på køling, som igen vil give mere luftforurening. Luftforurening og en højere temperatur gør byerne til mindre attraktive steder at bo, og sundheden for folk, der bor og arbejder i byen, kan påvirkes negativt.
Når regnvand afstrømmer fra byens impermeable overflader, bliver det varmet op. Selv om der kun er tale om små temperaturforskelle, kan det have fatale konsekvenser for nogle af vores sarte økosystemer. Cirka halvdelen af jordens befolkning er bosat i byen og antallet er støt stigende. Da man ikke kan ændre hvor folk bor, forsøger byplanlæggere og arkitekter at skabe bedre, sundere og mere energi-effektive omgivelser, der hvor folk nu engang er bosat. Et af de helt store potentialer for at skabe et bedre miljø er de mange tagflader i byerne, som også er en af de helt store syndere i fænomenet Urban Heat Island Effect.
Albedo - et objekts evne til at reflektere solens stråling - jo højere jo bedre
Hvor meget et objekt kan reflektere stråling fra solen, kaldes dets ’albedo’, og det giver sig selv, at jo højere albedo, et objekt har, des bedre er dets evne til at reflektere strålingen, og det selvsamme objekt kan dermed bidrage til at holde temperaturen nede. Et traditionelt bitumen tag (tagpap – se diagram 2) har et lavt albedo, og reflekterer højst 26 % af solens stråling, faktisk kan tallet komme helt ned på 6 % refleksion. Resten af indstrålingen bliver absorberet og der vil blive afgivet varme i området.
Diagram 2
Et grønt tag (diagram 3), modsat et traditionelt tag, har et højt albedo, og reflekterer derfor mere af solens stråling væk fra bygningen. Samtidig isolerer taget mod varme, og holder bygningen køligere. Vegetationslaget optager regnvand, og forhindrer dermed en opvarmning af det afstrømmende vand. Den fordampning der sker fra substratjorden, og afgivelsen af fugtighed fra plantematerialet er med til at køle taget og modvirke varmeøeffekten.
Diagram 3
I et klimakammer har Diademroof testet temperaturforskellen mellem et rum med et grønt tag over og et rum med et konventionelt tagpaptag. Den udvendige temperaturpåvirkning var på 74 °C. Under tagpaptaget nåede temperaturen op på 32 °C. Under det grønne tag var temperaturen 6 °C lavere. Taget indeholdt hverken vand eller vegetation, blot et beskyttende lag af tør substratjord og drænplader. Det er altså tydeligt at ved at udskifte konventionelle tagtyper med andre ’køligere’ tagtyper, fx et grønt tag, kan man være med til at udligne den negative virkning af varmeø effekten, og sænke temperaturen i byerne.
Har du nogle spørgsmål om Urban Heat Island, er du velkommen til at kontakte vores tekniske konsulenter, der selvfølgelig er behjælpelige med at give dig den information om grønne tage som du ønsker. Kontakt os på 5948 9000 eller info@byggros.com.