Vi har julelukket fra den 23. dec. til og med 1. jan. 2025

Hvad er ekstensive og intensive grønne tage?

Grønne tage er ikke bare grønne tage

Forskellen på intensive og ekstensive grønne tage

Grønne tage er en meget forskelligartet størrelse, der dækker over tage med meget forskellige specifikationer og udseende. Derfor afhænger dit valg af tag af dine behov i den konkrete situation.

Overordnet inddeles grønne tage i hovedkategorierne Intensive grønne tage og Ekstensive grønne tage. Men hvad er forskellen?

2 typer grønne tage - 2 forskellige egenskaber

De to typer har hver deres styrker, og tagene er designet til at opfylde forskellige behov og kravspecifikationer. Inddelingen er flydende og foretages med udgangspunkt i det grønne tags opbygning og plejeniveau.

Ekstensive grønne tage

Ekstensive grønne tage er karakteriseret ved et meget tyndt vækstlag, der kan være helt ned til nogle få centimeter tykt. Derfor er det kun meget hårdføre og tørketolerante planter, der kan vokse på taget.

Typisk ser du, at ekstensive tage bliver tilplantet med sedumarter, græsser og tørketålende urter. Typisk er vækstlaget mellem 3 og 15 cm tykt. Jo tykkere vækstlag desto større artsvariation. Følgende sedumarter bruges i produktionen af vores alt-i-én sedumbakkeløsning, BGreen-it Sedumbakke:

  • acre
  • album
  • floriferum
  • hybridum 'Czar's Gold'
  • middendorffianum var. middendorffianum
  • montanum ssp. orientale
  • montanum
  • pulchellum
  • reflexum
  • ellacombianum
  • selskianum 'Goldilocks' (true)
  • sexangulare
  • spurium var. coccineum

Et ekstensivt tag tilfører ikke ret meget ekstra vægt til bygningen, og som tommelfingerregel kan vægtbelastningen sammenlignes med vægten fra et tegltag. Oftest ser du grønne tage på flade tage med en hældning på max 25hældning. Her kan du for eksempel lægge taget af almindeligt Sedum for et klassisk look, Sedum Light hvis du ønsker et mere diskret tag,  eller vores præfabrikerede Sedumbakker, hvis du ønsker en nem pakkeløsning. Men hvis du derimod står med et tag med en stejlere hældning, så kan projektet klares med Diacell-systemet, som har indbygget erosionssikring.

Ekstensive grønne tage er de grønne tage, der anlægges flest af i Danmark. Taget anlægges typisk på grund af tagvegetationens positive indflydelse på byens klima- og miljøforhold, samt tagets evne til at optage op til 50 % af den nedbør der falder.

Ekstensive grønne tage kræver stort set intet vedligehold, pasning eller vanding.

Du kan læse mere om vores grønne tage her ->

Stejlt grønt tag med Diacell sedum på sommerhus ved Råpgeleje

BGreen-it DiaCell på sommerhus i Rågeleje.

Intensive grønne tage

Intensive grønne tage kaldes også ofte for taghaver. De har det tykkeste vækstlag, og giver med sin opbygning mulighed for at etablere en fuldt udnyttet taghave med de samme muligheder for ophold og leg som i terrænniveau. Her kan du se mere om vores taghave-system.

Et intensivt tag kan optage helt op til 80 % af den årlige nedbør, og understøtter et bredt spektrum at planter, buske og træer. Taget kræver regelmæssig vanding og pleje, ligesom en almindelig have eller park. Her kan du se vores udvalg af egnet vegetation til et intensivt tag.

På et intensivt grønt tag kan der desuden anlægges kørearealer - også for tung trafik. Denne løsning ses i mange bymiljøer, hvor der er bygget underjordiske parkeringskældre. Oven på bygningen er anlagt en park med høje træer og stisystemer og måske yderligere parkeringsarealer.

Du kan læse mere om vores grønne tage her ->

Intensivt grønt tag

Intensivt grønt tag på Moesgaard museum

Vi står klar til at hjælpe dig med at finde den optimale løsning til dit projekt.