Regnvandsmagasiner
Præfabrikerede regnvandsløsninger, der leverer klimasikring direkte til byggepladsen
Vi bliver flere mennesker, og vores byer vokser. Det medfører flere områder med befæstede arealer til veje, parkering og beboelse, og deraf følgende problemer med at aflede regn- og overfladevand. Vi tilbyder fire forskellige typer præfabrikerede regnvandsmagasiner, med hver sine karakteristika og egenskaber, der kan være med til at håndtere regnvandet.
Præfabrikation efter kundespecifikke mål giver 100 % tæthed og levering i samlet stand til byggeplads
Vi udfører både konstruktion og membranarbejde på regnvandsmagasinerne under kontrollerede forhold i vores fabrikationshaller. Derfor bliver det muligt at modellere, tilpasse magasinerne, så de passer perfekt til kundens ønsker og behov.
Vi kan samtidig kontrollere, at de beskyttelseduge, HDPE- og EPDM-membraner, der omslutter regnvandsfaskinerne, er 100 % tætte.
Nem transport og hurtig installering på byggepladsen
Når de præfabrikede regnvandsmagasiner er udført efter kundens ønskede mål, fragtes de direkte fra fabrikationshallen til byggepladsen, hvor de bliver kranet ned i hullet og er klar til installering. Det betyder, at kunden kan have et færdiginstalleret regnvandsmagasin på én dag. Skal regnvandsmagasinet samles på byggepladsen, vil det typisk tage 3 til 4 dage, afhængigt af vejret.
Det præfabrikerede magasin kan sænkes ned i et hul, som kun er en meter bredere end selve magasinet. På den måde spares der tid og penge på gravearbejdet, da der skal flyttes markant mindre jord sammenlignet med traditionelle løsninger, som opbygges på stedet og kræver ekstra arbejdsrum i hullet til montørerne.