Når man foretager tests af løsninger til vandhåndtering i urbane miljøer, er der en række forudsætninger, der skal være styr på. To af dem er regnhændelser og vandkvalitet. For at kende udgangspunktet for testen skal vi kunne skabe en given regnhændelse med en given vandkvalitet ikke bare én gang, men med op 100 gentagelser med mindst mulig variation.  

Når vi måler vandbalance og hydrauliske egenskaber over en jordsøjle, skal jordsøjlen have den rette højde og vandet skal påføres, således påførslen simulerer virkeligheden mest muligt. Overfladearealet på testmediet har også betydning for hvor realistisk målingerne er.

Summen af disse betragtninger og mange flere har resulteret i, at vi bl.a. benytter palletanke til at opbygge diverse testmedier i - dette stadig i så kontrollerede forhold som muligt. Det lyder simpelt, men der følger andre udfordringer med, som f.eks. at vandforbruget er tilsvarende stort. Denne præmis har medført, at vi i dag har et vandbehandlingsanlæg, hvor vi som start renser vores råvand ned til ca. 8 - 10 microsiemens. Det gøres ved hjælp af et blødgøringsanlæg og omvendt osmoseanlæg. Blødgøringsanlæggets funktion er at fjerne kalken inden vandet pumpes igennem det omvendte osmoseanlæg. Hvis kalken ikke fjernes inden, vil levetiden på filtrene i osmoseanlægget forkortes voldsomt meget. Resultatet er, at vi nu har, hvad vi kalder ”0” vand. Dette er ikke kemisk ”0” vand, men forstået på den måde, at det er vores udgangspunkt, hvor vandet er så rent, at vi ved at tilsætte/spike vandet kan skabe  en den nøjagtige vandprofil, som vi ønsker. Derved kan vi lave tests, hvor vi er sikre på, at udgangspunktet er helt ens. Udover den kemiske vandprofil kan der også tilføres sediment, dvs. partikler, der efterligner de partikler, man typisk vil finde i regnvand, der afvander fra en belægning. Det blandede vand laves ofte i mængder op til ca 3.000 liter per blanding.  

Fra blandetankene pumpes vandet til selve testsetuppet, som kan være opbygget i palletanke, på små tagflader eller i kolonner i forskellige størrelser. Her skal vandet ofte tilføres som en bestemt regnhændelse. F.eks. en 10 års – 10 minutters hændelse. Det betyder, at en bestemt mængde vand skal tilføres over en bestemt tid, og gerne fordeles jævn på overfladen, altså simulere en regnbyge. Dette gøres ved at anvende kendt vandingsteknologi fra gartneribranchen. Vi bruger trykkompencerede dryp, som giver den samme vandmængde mellem f.eks. 1 og 3 bar, med en usikkerhed på mindre end 2 %. En relativ simpel løsning med en meget høj driftssikkerhed. Vi har lavet kørsler med op til 100 gentagelser, hvor usikkerheden stadig lå inden for de 2 %. Alt vand, der pumpes ind i de forskellige setup måles og logges, så vi til enhver tid kender den påførte volumen. 

På afløbssiden har vi mulighed for at opsamle alt vand og kan dermed udtage vandprøver både undervejs i udløbet og fra det samlede udløb for en hændelse. Vi har også mulighed for at kunne måle udløbshastighed over tid og dermed skabe afløbskurver. Under udløbet kan vi desuden måle pH og ledningstal.  

Setuppet giver mulighed for at kunne kigge på både de enkelte hændelser, men også for at studere den totale masse og vandbalance i et givent setup. To ting der ofte ikke lader sig gøre ved institutioner, hvorved der derfor vil være usikre aspekter forbundet med undersøgelsen.   

Til at understøtte diverse test i riggen kan vi måle alle de fysiske og kemiske egenskaber, der er beskrevet i FLL guidelines som f.eks: 

• Luftindhold 
• Markkapacitet 
• Permeabilitet  
• Organisk   
• Ledningstal 
• Næringsstofindhold 
• Kornkurve 

Intet setup er ideelt til alle ting, heller ikke vores i BG Byggros, men vi mener, at vi har skabt en ret unik testrig til måling af diverse LAR-løsninger, hvor data må kunne forventes at ligge tæt på, hvad man kan forvente i virkeligheden.

Testriggen ombygges løbende til de forskellige projekter, og vi er altid åbne for gode ideer eller kritiske spørgsmål vedrørende vores tilgang. Derfor viser vi alle vores testfaciliteter frem, og deler gerne ud af vores erfaring til seminarer, konferencer og i andre faglige forums. Vi mener, at det tjener alles interesse at data skabes på bedst muligt grundlag.