Vi har julelukket fra den 23. dec. til og med 1. jan. 2025
IMG 1697 (1)

BG Innovation Lab

BG koncernens innovative testmiljø er hjertekulen i udviklingsambitionerne

 

BG INNOVATION LAB  Research - Education - Development 
Vi navigerer i en kompleks branche med levende organismer, planter og bakterier. Der er ikke nogen konstanter, når vi snakker miljø og klima, men derimod løbende udvikling og forandring. Derfor er vi nødt til at være på forkant med data, så vi kan skabe klassificeret viden og de rette funktionelle løsninger.

Etablering af moderne testrigs og innovation lab internt i BG koncernen har gjort det muligt for os at sætte rammen for et unikt og innovativt udviklingsmiljø inhouse. Her kan vi afprøve idéer og teste løsninger sammen med vidensinstitutioner, bygherrer, rådgivere og udførende entreprenører.

BG Innovation Lab består af flere grene; innovationslabs, hvor vi tester og producerer viden, udviklingsprojekter med eksterne samarbejdspartnere samt seminarer og undervisning.

Vi fortsætter med at skubbe grænser på rejsen som innovativ videnskoncern 
Vores store og fortsatte investering i faciliteter samt vores brede faglighed i vores team af specialister muliggør, at vi kan forske, producere viden og kvalitetssikre nutidens og fremtidens systemløsninger til den blå og grønne infrastruktur på et helt unikt niveau i branchen. Innovation Lab er med andre ord vores bidrag til den grønne omstilling og en driver i vores kunderådgivning og vækst. Vi tror på, at jo mere vi samarbejder målrettet på tværs af brancher og tester og analyserer, jo større sikkerhed får vi i vores data og vores løsningers funktionalitet.

I BG Innovation Lab har vi mulighed for at udvikle og teste komplette kædeløsninger og trykprøve dem. Det gælder alt fra regnvandshåndtering og vækstmedier til grønne tage og jordkompositioner. Innovation Lab danner rammen om vores formelle ”legeplads”, hvor den primære funktion er at skabe værdi nu og fremadrettet - for os selv og for andre. 

Det centrale i BG Innovation Lab er læring og det faktum at 2+2 godt kan risikere at blive til 5. Og så er det tilladt at ”nørde igennem” på tværs af faggrænser og ikke mindst at fejle ”big time”.

-
Direktør, Anders Kjeld

BG Innovation Lab

Personerne bag Innovation Lab

Mød teamet

Den daglige drift og udvikling i BG Innovation Lab varetages af Udviklingschef Søren Storm, Geotekniker Peter Randrup, Landskabsarkitekt Kamilla Aggerlund, Kemi- og bioteknologiingeniør Trine Guldberg, samt Erhvervs-PhD Irina Pitropova.

Velkommen til BG Byggros

Vi udvikler og leverer en lang række systemløsninger og produkter til bygge- og anlægsbranchen. Vores rådgivning udvikles konstant med afsæt i den viden, vi producerer, tester og kvalitetssikrer i BG Innovation Lab.

Kontakt teamet i BG Innovation Lab